d. 26. april 2012 kl. 8.05 – 13.10
Har du hørt om vores skole og overvejer om det kunne være den rigtige skole til dit barn? Nu har du muligheden for at få et indblik i hvordan undervisning kan være med engelsk og tysk fra 1. klasse, klassekvotienter på 16 elever og med ambitioner om at lære mere end læsning, skrivning og regning.
Hjørring Ny Steinerskole er en skole der insisterer på, at læring også foregår gennem leg og skolen derfor skal skabe plads til leg. Vi har fokus på pensum, men også på "unødvendige" kvaliteter - som æstetik, fantasi og fordybelse. På Hjørring Ny Steinerskole mener vi, at en kreativ forståelse er vigtigere end blot at "hælde viden på".
Vi har en målsætning om, at vores elever ikke kun skal være dygtige, men også kloge.